Kinesiologitape vs. sportstape - Hvad er forskellen?
Når man leder efter støtte til muskler og led, er to af de mest almindelige produkter kinesiologitape og sportstape. Ved første øjekast kan de ligne hinanden, men funktion, materiale og anvendelse er vidt forskellige, selvom det kan være svært at spotte forskellen ved første øjekast.
Men hvornår bør man vælge den ene frem for den anden?
I denne artikel gennemgår vi forskellen på kinesiologitape og sportstape, så du nemmere kan vælge den type tape, der passer til dine behov. Vi tager udgangspunkt i de produkter, du finder hos Henza, og forklarer forskellene helt enkelt. Læs videre og bliv klogere på forskellen, så du undgår at købe den forkerte type tape.
Opsummeret: De vigtigste forskelle
For at gøre valget lettere har vi samlet de væsentligste forskelle i tabellen herunder:
Egenskab | Sportstape | Kinesiologitape |
---|---|---|
Elasticitet | Ingen elasticitet | Elastisk (helt op til 160 %) |
Formål | Stabilisering og reduktion af bevægelse | Let støtte med bevægelsesfrihed |
Anvendelsestid | Typisk kortvarig | Kan bæres i flere dage |
Materiale | Bomuld (uelastisk) | Bomuld eller syntetisk (elastisk) |
Komfort | Fast og stram støtte | Fleksibel og hudvenlig pasform |
Typisk brug | Sport, forebyggelse, akutte behov | Træning, arbejde, restitution |
Som det fremgår, handler forskellen ikke kun om elasticitet, men også om komfort, brugstid og formål. I nedenstående går vi lidt mere i dybden om de to typer tape, og derudover kan du finde vores udvalg af sportstape og kinesiologitape.
Hvad er sportstape?
Lad os begynde med den klassiske løsning inden for sportstape.
Sportstape er en uelastisk tape, som primært anvendes til at give fast støtte og stabilisering. Den er typisk fremstillet af bomuld og har ingen elasticitet, hvilket betyder, at den effektivt begrænser bevægelse i det område, den påsættes.
Denne egenskab gør sportstape særligt anvendelig i forbindelse med sportsskader, forebyggelse eller situationer, hvor en kropsdel midlertidigt skal holdes i ro.
Særlige kendetegn ved sportstape:
- Fremstillet af uelastisk bomuldsmateriale
- Giver høj grad af støtte og reducerer bevægelse
- Typisk brugt under sport eller ved skadesforebyggelse
- Skal ofte sættes korrekt af en fagperson
- Hudvenlig, hypoallergen og åndbar lim
Det er en pålidelig løsning, når der er behov for målrettet stabilitet i en kortere periode.
Hvad er kinesiologitape?
Hvor sportstape begrænser bevægelse, fungerer kinesiologitape på en anden måde.
Kinesiologitape er en elastisk tape, som er udviklet til at støtte uden at hindre kroppens naturlige bevægelser. Den er ofte fremstillet af bomuld eller syntetisk materiale og kan strække sig.
Formålet med kinesiologitape er ikke at immobilisere, men at give en let, fleksibel støtte, som kan anvendes i længere tid ad gangen. Tapen er designet til at være hudvenlig, og den kan bæres i flere dage uden at miste sin klæbeevne – også under fysisk aktivitet, bad eller varme forhold.
Særlige kendetegn ved kinesiologitape:
- Elastisk materiale, der tilpasser sig kroppens bevægelser
- Giver let støtte uden at begrænse mobilitet
- Hudvenlig lim og høj komfort
- Kan anvendes i flere dage uden at løsne sig
- Velegnet til både sport, arbejde og hverdagsbrug
Det gør kinesiologitape til en alsidig løsning, som kan benyttes i mange sammenhænge, hvor fri bevægelighed er vigtig.
Hvornår vælger man hvilken tape?
Valget af tape bør baseres på, hvad du ønsker at opnå.
Hvis formålet er at give maksimal støtte og holde et led eller en muskel stabil, kan sportstape være det rigtige valg. Denne tape anbefales ofte i situationer, hvor man ønsker at begrænse bevægelser og skabe ro omkring det belastede område.
Ønsker du derimod støtte, uden at bevægeligheden kompromitteres, kan kinesiologitape være det mest hensigtsmæssige. Den elastiske tape giver mulighed for fri bevægelse samtidig med, at den støtter muskulaturen og kan være med til at øge kropsbevidstheden. Mange bruger også kinesiologitape til at minde om, at et led skal holdes i ro, at man skal have en bestemt positur eller lignende, hvilket er muligt, da kinesiologitapen strækker i huden som en påmindelse, uden at din bevægelighed begrænses.
For begge typer tape gælder det dog, at korrekt anvendelse kræver forståelse for kroppens anatomi. Er du i tvivl om, hvordan tapen bør anvendes, anbefales det derfor altid at konsultere en sundhedsprofessionel, der kan sætte sig ind i din situation og vejlede dig i korrekt brug.
Find din tape hos Henza
Hos Henza har vi fokus på at levere kvalitetsprodukter, som kan bruges både af private og professionelle. Vores sortiment af sportstape og kinesiologitape er udviklet med henblik på holdbarhed, komfort og funktionalitet.
Du finder tape i forskellige længder og farver, både i klassiske og premium-varianter. Samtidig kan du regne med hurtig levering og ærlig rådgivning, hvis du har spørgsmål til valget af tape. Se vores kinesio og sportstape herunder:
Kinesiologitape
Herunder ser du alle vores kinesiologitape:
Sportstape
Herunder ser du alle vores sportstape: